Darson & Friend


Tilgængelig og iørefaldende popmusik med livserfaring

Sangeren Tomas Thordarson har siden han vandt Dansk Melodi Grand Prix 2004 i dén grad været garant for danseglad musik af høj klasse med sin unikke stemme i front. Han er en partymaker af en helt særlig kaliber. Nu har han sammen med sin musikalske makker Henrik Raabo, skabt en popduo med noget på hjerte.

I en ungdomsdyrkende dansk popbranche er det forfriskende med popmusik skabt og sunget af to mænd med masser af erfaring og alderen der matcher den. De udgav i 2018 deres debutalbum ”Reset”.

Darson & Friend har fundet hinanden i et seriøst samarbejde, i ønsket om at skabe holdbar gennemarbejdet moderne popmusik skrevet fra en personlig og voksen synsvinkel.
”Reset” handler om at nulstille sig. En unik position her i livet, hvor ens liv tager en drejning. Det handler om frigørelse og en frisk start.
Albummet har modtaget meget ros og Darson & Friend har fået mange nye fans efter bandets succesfulde og TV transmitterede livekoncert i januar 2019.

Darson & Friend bookes ved at skrive til Darson & Friend.
Albummet ”Reset” er tilgængelig på Spotify, Tidal, m.fl.