Artist

Tomas Thordarson

Jeg har altid holdt af at synge helt fra barnsben, og jeg startede min rejse som sanger på Blaagaard Statsseminarium, hvor jeg turde stille mig op og synge for hele skolen. Siden da tog det fart og jeg fik hurtigt mit første band “Chocolate City” og senere hen “Stabone” og “Shake” – Alle bands med soul og funk, som den primære inspiration. I 2001 kom jeg i TV-programmet “Stjerne For En Aften”, og vandt det første program og kom i finalen. Herefter fulgte programmer som “Hit med sangen ” og til sidst “Det Danske Melodi Grand Prix” 2004, hvor jeg fik æren af at synge Ivar Lind Greiners sang, “Sig Det´Løgn”. Jeg gik hen og vandt og det er milepælen i min karriere og har åbnet mange gode døre for mig. Sidenhen har jeg spillet i Europa og Danmark ikke mindst med nogle af de bedste musikere vi har herhjemme. Albums som “Wait for it” og “Reset” er to albums jeg selv har medvirket til at skrive musik og tekster. Samarbejde med Susanne Ørum om kommende album med duetter er på trapperne og nye singler kommer også fra min hånd. Tak er kun et meget lille ord for den taknemmelighed jeg føler.

Jeg har aldrig sluppet festmusikken, da jeg godt kan lide at fortolke andres musik også. Her kommer jeg og mit orkester på banen og spiller op til bryllupper, runde fødselsdage og større firmaarrangementer.

Tomas Thordarson Orchestra

Består af op til 11 musikere på scenen og kan skræddersys på alle måder helt ned til en trio. Skriv for forespørgsel på tomas.thordarson@gmail.com for pris på de forskellige typer festopgaver.

Pride, Rådhuspladsen – Foto: Mette Christensen